Miljø

Vort bidrag til det externe miljø

KOLDVULK A/S bidrager meget positivt til, at vi alle kan opnå et renere miljø. Tip Top Specialgummi-produkter til slitagebeskyttelse og støjreduktion giver en reduktion i belastningen af vort miljø

Tip Top Specialgummi-produkterne anvendes i den råstofbearbejdende til beskyttelse af produktionsanlæg. Hertil producerer og monterer vi systemer med henblik på reduktion af slitage, korrosion og støj.

Anvendelses-eksempler er applikation af Tip Top Specialgummi-produkter i cykloner, sigtemaskiner, dumpers, vibrationsrender, tanke eller trakte, hvor specialgummierne besidder egenskaber afstemt efter netop dette formål. Specialgummien er - "immun" overfor slitage, kemikalier eller pågroning.

Denne levetidsforlængelse er ensbetydende med et betydeligt mindre resourcespild i forhold til de ellers nødvendige genanskaffelser. Unødige investeringer bliver undgået og mi ljøet skånet.

Vort bidrag til det interne miljø

KOLDVULK A/S modtog miljøgodkendelse første gang den 10. juli 1989, hvorefter der løbende er ført kommunalt tilsyn efter miljøbeskyttelseslovens bekendtgørelser. Sidste gang den 22. oktober 1993, hvor der ikke blev konstateret forhold, som kunne give anledning til bemærkninger. Den 14. september 1998 meddelte Kolding Kommune´s miljøafdeling, at virksomheden desværre ikke længere kunne omfattes af reglerne for miljøgodkendelse, da produktionskapaciteten var under 1000 tons om året. Koldvulk A/S reguleres nu miljømæssigt efter bl.a. paragraf 42 i miljøbeskyttelsesloven.

Den 8. januar 1997 blev der foretaget uanmeldt tilsyn af Arbejdstilsynet, hvorunder der ikke blev konstateret forhold, som gav anledning til bemærkninger. Den 31. marts 1998 udarbejdede Vejle Amt om foretaget forureningsundersøgelse af virksomhedens grund, som herefter kunne betragtes som forurenings-fri og uden anmærkninger.